Om

Det handler mest om mennesker

Hvis jeg skal sammenfatte mit arbejde i én kort sætning, så handler det mest af alt om mennesker. For mig er det mest interessante ved livet nemlig at møde mennesker, høre deres historie og forstå, hvorfor de tænker, handler og lever, som de gør.

Jeg er optaget af kvindeliv, af skæve eksistenser – og af fodbold. Af netværk og alt det, man kan skabe, når man gør det sammen. Og så elsker jeg at opfinde, skabe og gennemføre projekter, der gerne som udgangspunkt må se lidt håbløse ud.

Jeg er uddannet cand.mag. i engelsk og fransk og har i mange år drevet egen kommunikationsvirksomhed.
Jeg skriver bøger, både egne og andres, og artikler, jeg laver pressetekster og oversættelse, og jeg bistår med tekst til alt fra LinkedIn-profiler til præsentationer.

Endelig projektleder jeg mit hjertebarn Akademiet Fodbold Fulton, som handler om at få drenge, der er vilde med fodbold, men måske knap så vilde med at gå i skole, til at opdage glæden ved at lære ved at bruge fodbold som fælles ramme.
Læs mere under menupunktet Akademiet Fodbold Fulton.